Vil du sæbebehandle dit fyrretræsgulv?

Det er altid svært at vælge, hvilken efterbehandling et trægulv skal have – og det gælder også, når snakken falder på fyrretræsgulve. Vi tager et kig på træsorten i kombination med sæbebehandling.

Fyrretræsgulve er populære i de danske hjem, fordi det er en træsort, der er forholdsvis billig og som samtidig er flot og let at holde. Har du et trægulv af fyrretræ, kan du med fordel overveje at sæbebehandle det, forklarer en gulvsliber, der dagligt arbejder med efterbehandlingsteknikker; der er nemlig mange fordele ved netop den behandling.

Fyrretræ og sæbebehandling

Uanset om du vælger at behandle dit trægulv med sæbe, olie, lak eller lud, er der en række fordele og ulemper, og dem er du naturligvis nødt til at veje op mod hinanden og dine ønsker, inden du vælger. 

Når det kommer til fyrretræ og sæbebehandling, er der flere fordele, du bør have med i dine overvejelser:

– Sæbebehandlingen fremhæver fyrretræets naturlige udseende.

– Sæbebehandlingen skaber et råt og autentisk udtryk.

– Sæbebehandlingen lukker ikke overfladen, og du kan derfor stadig mærke træets struktur.

– Et sæbebehandlet gulv er let at vaske og vedligeholde

– Med det rette vedligehold er et sæbebehandlet gulv modstandsdygtigt overfor skidt og snavs.

Sæbebehandling kræver vedligehold

Et sæbebehandlet gulv er modstandsdygtigt overfor skidt og snavs, men det er det kun, hvis du bliver ved med at vedligeholde det. Mindst én gang om måneden skal træet mættes med nye sæbespåner, og det skal du naturligvis have med i dine overvejelser, inden du kaster dig ud i projektet.

Vil du hellere have en løsning, der ikke kræver vedligehold, kan du overveje, om en lakering måske er noget for dig. Her får du den hårdeste og mest rengøringsvenlige overflade, du kan give gulvet, og det skal kun passes med almindelig rengøring – enkelt og let omend det kræver hjælp fra professionel side at lakere gulvet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *