Der hersker en del skriverier ude på nettet angående, hvordan man finder en gavekurv, sammensætter den, vælger størrelse, vælger indhold eller vælger en samlet løsning, hvor man heller ikke skal stå for at pakke den ind heller.
Men ofte forbigår man i den forbindelse spørgsmålet om, hvordan gavekurven skal præsenteres, og her menes altså stadigvæk ikke i forhold til kurv, indpakning og indhold.
Og så, jo, alligevel lidt, for det hæfter sig faktisk lidt til det med, at når man har givet en gavekurv, så vil mange nysgerrige blikke nok flakkes om den, hvis den gives til en anledning, hvor der er et gavebord, som man sætter gaverne på.
Det er helt forståeligt, for sådan en gavekurv er også spændende og fremkalder nysgerrighed fra store og små – selv hvis den ikke er til dem.
Men det bliver lidt af et antiklimaks, hvis modtageren bare får lov til at åbne den i stilhed uden kommentarer med på vejen.
For man må antage, at afsenderen har tænkt meget over, hvad der skulle i gavekurven, så der stort set knytter sig en historie til hver enkelt del, der handler om personen, personerne alle anledningen, som den gavekurv gives i.
Dette kan man gøre til en ceremoni i sig selv, hvor man hidkalder de andre gæsters opmærksomhed og beder om stilhed, hvorefter modtageren åbner gavekurven op og viser hver enkelt ting, der er i kurven, og dette kan afsenderen så forklare om årsagen og tankerne bag, at dette blev udvalgt.
Så bliver det ligesom en samlet oplevelse, der inddrager alle detalgerne, der selv kan sidde og nikke med og måske grine med i form af, hvordan de enkelte gaver passer perfekt på modtageren.
Måske giver det dem endda inspiration til selv at prøve at sammensætte sådan en gavekurv, næste gang der kommer en anledning, hvordan en gavekurv er sømmende at give.